Det tredje spørgsmål i ForbedringsModellen er på dansk oversat til: Hvilke forandringer kan bidrage til forbedringer?

Det kan være tale om gode idéer, som er udviklet lokalt. Men ofte er de en række forandringstiltag, som har vist sig effektive i andre sammenhænge/organisationer, som kan samles i et forandringskatalog (change packet), som med fordel kan prøves af og tilpasses den lokale kontekst.

Forandringskataloget udarbejdes i gennembrudsprojekter typisk af et ekspertpanel og består ideelt set af velafprøvede tiltag, som er undersøgt videnskabeligt og fungerer i drift i organisationer, der opnår gode resultater.  Her er et eksempel fra Tvang i psykiatrien: Idékatalog_marts2013.pdf

De forandringer, der skal til, defineres i mange tilfælde i form af evidensbaserede pakker ("bundles") i erkendelse af, at de færreste forbedringer kan opnås ved blot at implementere et enkelt tiltag. 

Kataloger og pakker kan fx præsenteres på læringsseminarer af eksperter og praktikere, der kan fungere som gode eksempler.

Benchmarking og studieture/besøg hos andre er også metoder til at identificere hvad man måske kan lære af andre.

Det er i sig selv en udfordring at udkrystallisere effektfulde forandringstiltag. Hvad er det der virker? Er der gennemført en solid evaluering, der underbygger programteorien om hvordan konkrete forandringstiltag bidrager til konkrete resultater/forbedringer?

Spørgsmålet minder om at forandring og forbedringer ikke er det samme.

Forbedringer kan kun opnås med at lave forandringer/ændringer.

Men ikke alle forandringer fører til forbedringer.

Her kan resultatmålinger, forskningsbaseret evidens og evalueringer bidrage til at skabe sikkerhed for, at forandringer har en god effekt.

Men det skal stadig testes ved hjælp af PDSA cycle, fordi konteksten er en anden. Alt andet er ikke lige.

Der skal med Kjell-Arne Røviks ord ske en "oversættelse" til den lokale kontekst.